DDC1
DDC1
Datacenteret som Arkitektonisk Maskine
Med en ideel placering i den NATO sikrede del af Esbjerg Havn, sikres det nye Datacenter fremragende adgang til grøn energi fra Nordsøen og fiberforbindelser over Atlanten og det kontinentale Europa.
Datacenteret er disponeret som tre sammenstillede bygningskroppe -Loading bay, Datahaller samt forsynings– og teknikbygning- der tilsammen danner en funktionel og arkitektonisk helhed.
Længst mod syd er Loading Bay bygningen placeret. Den opføres som træelementbyggeri i en kombination af CLT og skeletkonstruktioner. Stueplan rummer vareindlevering og udpakning samt ankomst og trapperum til 1. sal hvor kontor faciliteterne er placeret. Kontoretagen disponeres to delt med et afsnit til driftspersonale og et afsnit til Colocation‑kunder. Hvert afsnit er indrettet med egne møderum, kantine og kontorpladser.
Datahallerne udgør anlæggets centrale funktionelle kerne med 8 datahaller, køleteknikrum og forsynings korridorer. Datahallerne opføres, ligesom Loading Bay bygningen, i træelementer. CLT-elementerne skaber robuste rammer for de teknisk krævende funktioner, samtidig med at de understøtter en rationel opførelsesproces.
Forsynings- og teknikbygningen længst mod nord opføres af sikkerhedsmæssige årsager i betonelementer og fremstår som den mest massive del af anlægget. Bygningen disponeres i to etager, hvoraf halvdelen af den øverste etage opføres som udvendigt teknikareal. Det udvendige teknikareal inddækkes med åbne gitterriste i fuld facadehøjde, hvilket integrerer de tekniske installationer i bygningens samlede udtryk samtidig med at de krævede luftmængder er til stede.
Driftssikkerheden er i højsæde, og datacenteret er redundant. Eksempelvis installeres der nødgeneratorer, der sikrer anlæggets fortsatte drift ved afbrydelse af strømnettet. Desuden hæves grunden 1,2 meter over terræn, for at forhindre oversvømmelse ved stormflod.
Alle bygninger beklædes med vejrbestandige sinus- og pandeplader på både facade og tag, der egner sig til at blive brugt i et barsk havnemiljø. De gennemgående linjer i beklædningernes skifte binder de tre bygningskroppe sammen til en arkitektonisk helhed, der fremstår stringent og præcis i sit formsprog. De aluminiumsfarvede facader indgår i et præcist samspil med de udvendige tekniske installationer, hvor funktion og form smelter sammen og understreger anlæggets helhed.
Fakta om projektet
Datacenter
Typologi:
Esbjerg, Danmark
Placering:
4400m²
Størrelse
Bygherre
Thylander